IT sikkerhedspolitik

IT Etik

KBS BYG A/S medarbejdere skal overholde gældende lovgivning og regler for net-etik. F.eks. at respektere andre, ikke krænke, provokere eller angribe personer eller grupper, ikke krænke andres rettigheder - f.eks. ophavsrettigheder og varemærker. Ikke foretage hetz mod befolkningsgrupper eller sprede racistisk materiale og ikke distribuere ulovligt materiale (f.eks. "piratkopier").

Ved anvendelse af Internet er det KBS BYG A/S identitet, som anvendes; og medarbejdere er derfor repræsentant for KBS BYG A/S. og må man ikke besøge hjemmesider, som har ulovligt eller stødende indhold; F.eks. pornografiske eller racistiske materialer, eller ulovligt kopierede spil, programmer eller musik- og videofiler.

Privat brug af sociale netværkstjenester i arbejdstiden  sker kun undtagelsesvist og KBS BYG A/S kan, af sikkerhedsmæssige grunde,vælge at lukke adgangen for Facebook og andre sociale medier helt eller delvist.

Behandling af personoplysninger Hos KBS BYG.

Personoplysninger

​KBS BYG A/S behandler en række almindelige personoplysninger, som navn, adresse, mail og telefonnr. På kunden, når der skal udarbejdes tilbud eller når der indgås entrepriseaftaler.

​Databehandlingen sker i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Desuden sker behandlingen i medfør af artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig i forbindelse ved gennemførelsen af entrepriser.

​Samtykke

​Ved accept af KBS BYG A/S’ tilbud, gives der samtykke til at KBS BYG A/S behandler og opbevarer personlige oplysninger.

​Både fysisk, IT-mæssigt og organisatorisk har KBS BYG A/S sikret, at kundens personoplysninger håndteres ansvarligt og i henhold til lovgivningen.

Videregivelse af oplysninger

​Kundens personoplysninger vil blive videregivet til tredje parter, fx underentreprenør, offentlige myndighed, teknisk rådgiver, advokat og konsulenter til IT-understøttelse. Alt videregivelse er med henblik på, at entrepriseaftalen kan realiseres og KBS BYG A/S fortsatte drift.

​Alle involverede tredjeparter behandler udelukkende oplysninger på KBS BYG A/S vegne og anvender dem ikke til andre formål end angivet. KBS BYG A/S videregiver endvidere billeder fra entreprisens udførelse, som reference på hjemmesiden, og kundens kontaktoplysninger, som navn, mail og telefonnr. som reference til ansøgninger om prækvalifikation i Danmark.

​Til brug for opfyldelsen af entrepriseaftalen indsamler KBS BYG A/S kundens almindelige personoplysninger fra fx rådgiver, hovedentreprenør eller kommunal byggemyndighed.

​KBS BYG A/S opbevarer og gemmer almindelige personoplysninger ansvarligt, med henblik på at gennemføre kundens entreprise. I henhold til AB92/AB18 vil dokumenter der relaterer sig til entreprisen blive slettet efter 5 år eller efter 10 år iht. forældelsesloven for private bygherrer og i henhold til de relevante regler om forældelse af formuekrav.

​Kundens rettigheder

​Kunden har følgende rettigheder efter databeskyttelsesforordningens artikel 12-23:

Ret til indsigt i de oplysninger, som KBS BYG A/S har om kunden

Ret til at bede om berigtigelse, samt sletning af personoplysninger

Ret til at data kan flyttes

Ret til at bede om, at oplysningerne begrænses i videst muligt omfang og ret til at klage

Klageadgang

​Ved klage kan der rettes henvendelse til KBS BYG A/S, administrerende direktør Lennart Krimme, mail: lkr@kbsbyg.dk, tlf.: 51 57 90 00 eller Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, såfremt personoplysninger ikke er håndteret i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

​Læs mere om databeskyttelsesreglerne på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk

Generelt

​Der anvendes kun programmer, som KBS BYG A/S har licens til, og kun på det udstyr, som de er installeret på. Der er ikke installeret programmer som ikke er godkendt af IT-afdelingen, eller som ikke indgår i KBS BYG A/S’ normale IT-anvendelse. Der er kun tilsluttet KBS BYG A/S-ejet udstyr til KBS BYG A/S' net. KBS BYG A/S' udstyr anvendes ikke til anden kommerciel virksomhed. Kun KBS BYG's eget udstyr er tilsluttet det interne net og det må ikke benyttes til test af nyt udstyr og lignende. 

​Data, både i elektronisk og papir form, fra KBS BYG A/S' administrative system fjernes under ingen omstændigheder fra KBS BYG A/S' domicil uden skriftlig aftale med IT-chefen. Herunder også kopiering af data, der tilhører KBS BYG A/S og som ikke er tiltænkt andre medarbejdere. 

​Der gemmes kun data, som er relateret til arbejde i KBS BYG A/S. Private data gemmes kun på et dertil tildelt område. Medarbejdere må kun åbne vedhæftede filer, hvor afsenderen er kendt af modtageren. 

​Alle medarbejdere arbejder under deres egen netværks-profil. Såfremt en medarbejders PC’er skal benyttes af en anden medarbejder, logger den anden medarbejder på med sin egen profil. Hvis en PC’er forlades i mere end 5 min. låses PC’en og medarbejderen logges ud af serveren. I tilfælde af computer-tyveri indeholder disse således ingen data.
 

KBS BYG A/S’ servere betjenes kun af it-systemadministratoren eller personale fra samme afdeling. Tilladelse til at betjene servere mv., fx i forbindelse med skift af backup-bånd, kan alene gives af IT-chefen.

KBS BYG A/S' mailsystem (Microsoft Outlook) anvendes som eneste elektroniske postsystem inden for KBS BYG A/S regi. E-mails er at betragte som virksomhedens.

Download dette afsnit som PDF Her.