BLOX EAT ligger i smørhullet mellem Frederiksholms Kanal og Fæstningens Materialgård med hyggelig udsigt og et spændende udendørs serveringsareal på Bryghuspladsen. Restauranten i to etager betjener både BLOX's egne ca. 350 medarbejdere samt gæster og turister.
Øverste etage indeholder madstationer og de fleste siddepladser og underetagen serverer to-go mad og betjener udearealet. Her er også loungen placeret. Indretningen er holdt i mørke farver som er muligt grundet det store lysindfald fra glasfacaden. Loftet i stueetagen giver en virkning af ekstra loftshøjde da det består af riste med frit udsyn til alle installationer.
Byggeriet var præget af udenlandske rådgivere der projekterede med løsninger og materialer der ikke umiddelbart kunne lade sig gøre under danske forhold. Projektets løsninger måttes konverteres til bygbare danske modeller. Det lykkedes i den proces at spare både penge og tid i forh. til den oprindelige plan.
Byggepladsen var en udfordring da den skulle deles med Zublin og således blev meget lille. Blandt andet endte det med at der kun var en enkelt mindre adgangsvej til pladsen for materialer, personel og maskiner. Herudover havde restauratøren, som først blev fundet efter at byggeriet var gået i gang, flere store ændringer til køkkenerne og serverings-områderne på både 1. og 2. sal. Entreprisen indeholdt udover restauranten også retail, kontor og køkken placeret i Arkitekturcentret.